Job Description
Har du lyst til at gøre en forskel for familier, der har et barn eller en ung med livstruende sygdom? Og motiveres du af at arbejde i et fagligt stærkt og engageret tværfagligt miljø?
FamilieFOKUS med base i Høje Taastrup søger en erfaren psykolog med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.
FamilieFOKUS er en del af Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Region Midtjylland. Vi er et landsdækkende tilbud, der arbejder med familier i hele Danmark – og du vil derfor blive en del af en indsats, der rækker ud over lokalområdet, og skaber værdi på nationalt niveau.
Om jobbet
FamilieFOKUS tilbyder tre typer indsatser: ophold, forløb i hjemmet samt familiekurser. Vores arbejde består primært af tværfaglige samtaler og interventioner - med mulighed for supplerende individuelle forløb i et begrænset omfang.
Vi arbejder helhedsorienteret med hele familien – barnet, forældre, søskende, pårørende og netværk. Størstedelen af arbejdet foregår i familiens eget hj...